teksten beskriver, hvordan skabelsen af digital content samtidig medfører miljømæssige og klimaetiske problemstillinger i forbindelse med digital klimaaktivisme. Dette skyldes især, at øget digital aktivitet er med til at øge både behovet for energi, mens det samtidige behov for at øge digitale aktiviteter resulterer i udbygningen af digital infrastruktur, især datacentre og datalagringskapaciteter. Både konstruktion og drifft heraf medfører dirvhusgasudledninger. Herfra tackler teksten den modsigende spænding mellem at udføre digital klimaaktivisme, og realiteterne af digitale aktiviteters afledte miljøpåvirkning. Teksten diskuterer, hvilke konkrete, personlige tiltage som kan være med til at mindske denne spænding . Grundlæggende advokerer teksten for, at digital klimaaktivisme over alt berettiges af, at det oversættes til konkrete, fysiske og materielle påvirkninger.
tl;dr:
[fra abstract] - "Internet access has reached 60% of the global population, with the average user spending over 40% of their waking life on the internet [...] currently the global average consumption of web surfing, social media, video and music streaming, and video conferencing could account for approximately 40% of the per capita carbon budget consistent with limiting global warming to 1.5°C, as well as around 55& of the per capita carrying capacity for mineral and metal resources use and over 10% for five other impact categories." (Selvom strømforsyning omlægges til vedvarende og grøn energiproduktion, er forbruget af mineral- og metalressourcer derfor stadig en udfordring). [...] CONCLUSION: "A synergistic combination of rapid decarbonisation and additional measures aimed at reducing the use of fresh raw materiales in electronic devices [e.g., lifetime extention) is paramount to prevent the growing Internet demand from exacerbating the pressure on the finite Earth's carrying capacity."
tl;dr:
[fra abstract] - "Digital technologies often conflict with environmental values due to high energy use, e-waste, and carbon emissions. This article examines how individuals and organizations can align their digital habits with sustainablity goals, advocating for conscious choices in device usage, data storage, and online behavious to reduce environmental impact."
Teksten beskriver de miljømæssige og klimaetiske udfordringer som er forbundet med digitalt forbrug. Dertil argumenterer teksten for, at vores individuelle forbrug og vaner kan være med til at gøre en forskel. Først pointerer teksten, at det er en materiel verden, som understøtter vores digitale miljøer og platforme, også selvom dette ofte bliver sløret gennem en distancering mellem det digitale og det materielle: "[...] we are removed from the tremendous network of cables beneath the ocean that connects us through the internet, from the production demands associated with our digital devices, and from the carbon emissions associated with our email habits. [...] And as technology advances, our connection to the material infrastructures that drive it tends to become more remote, its ecological demands and consequences less perceptible to the average consumer." Grundlæggende bevæger datacentre og anden digital infrastruktur og deres forbrug og påvirkining af miljøet på en hyper-accelereret skala, som er svær både at se, forstå, og dermed kan det være svært som enkeltperson at se, hvordan ens eget forbrug kan gøre en réel forskel. Som teksten pointerer, findes løsningen i en bevidstlighedsgørelse af, hvordan vores digitale aktiviterer oversættes til håndgribelige, fysiske og materielle effekter: "the links between digital technologies and their material impact are imperceptible, and the resulting disconnect might be reflected in much of our digital behavior. It's easy to lose sight of the fact that every digital interaction we have - no matter how small - is born of real resources and has real impacts. And it's empowering to consider the ways that we can make greener use of today's technologies."
Teksten foreslå 5 konkrete initiativer, som kan være med til at sænke ens klimaaftryk: (1) Undlade hyppige udskifning af devices. (2) Være bevidst omkring, hvordan man genbruger/genanvender ens devices når man udskifter dem. (3) Undlade at hoarde digitale filer, da dataopbevaring kan bidrage til et klimaaftryk qua behovet for udvidet datalagringsplads - og dermed behovet for udbyggelsen af datacentre, som kræver både energiforsyning, køling, og medfører materiale- og ressourceforbrug. (4) Vær thrifty. (5) Vote with your wallet.
Teksten giver en kort opsummering af nogle pointer fra Monserrate (2022) etnografiske studie af cloud-industrien. Pointerne inkluderer blandt andet, hvordan de miljømæssige omkostninger af allestedsnærværende computation (*ubiquitous computing) er skjult af den uktrolige kompleksitet af digital infrastruktur og forsyningskæder involveret i de mest simple digitale transaktioner. Det er en god følgetekst til Monserrates oprindelige tekst, da den giver en god opsummering af nogle af de mest kritiske betragtninger.
tl;dr:
Teksten består af uddrag af Monserrate's etnografiske feltstudie af datacentre, sammenkoblet med afsnit som udpensler både den materielle infrastruktur af 'skyen', de miljømæssige konsekvenser, samt hvordan de nuværende miljømæssige dynamikker ikke blot er en konsekvens af designbegrænsninger - men også en konsekvens af menneskelig praksis og beslutning (skyen er dermed både en sociial og kulturel formation) - sammenlagt med en manglende vilje og evne til at forestille sig en mere bæredygtig 'cloud'. Herunder opsummerer jeg de vigtigste pointer:
Et par hurtige om datacentres klimaaftryk;
1) "the Cloud now has a greater footprint than the airline industry."
2) "A single data center can consume the equivalent electricity of fifty thousand homes."
3) "At 200 terawatt hours (TWh) annually, data centers collectively devour more energy than some nation-states."
4) "Today, the electricity utilized by data centers accounts for 0.3 percent of overall carbon emissions, and if we extend our accounting to include networked devices like latops, smartphones, and tablets, the total shifts to 2 percent of global carbon emissions. (p. 6)
Datacentre som en Matryoshka-dukke: "To meet the pledge to customers that their data and cloud services will be available anytime, anywhere, data centers are designed to be hyper-redundant: if one system fails, another is ready to take its place at a moment's notice, to prevent a disruption in user experiences. [...] In some cases, only 6-12 percent of energy consumed is devoted to active computational processes. The remainder is allocated to cooling and maintained chains upon chains of redundant fail-safes to prevent constly downtime." (p. 6)
Et andet aspekt vedr. datacentre og miljøpåvirkning relaterer sig til den mægnde af elektronisk affald (e-waste) som forekommer som følge af udskiftning og vedligeholdelse. Her er generelle devices også en kæmpe risikofaktor. Angående smartphones, er der siden 2007 blevet produceret over 7 milliarder devices: "Their lifespans average less that two years, a consequence of designed obsolescence and a thirst to profit from flashy new features and cabilities." (p. 13) Duerudover skriver historike Nathan Esmenger at "a single desktop computer requires 240 kilograms of fossil fuels, 22 kilograms of chemicals, and 1,500 kilograms of water to manufacture." (p. 14)
tl;dr:
Begrebet 'algorithmically embodied emissions' beskriver, hvordan de algoritmiske output af mange hverdags AI-processer (søgemaskiner, anbefalingssystemer, mm.) fremmer og normaliserer digitale praksisser, som har et højt klimaaftryk. Disse algoritmer er indbagt med en generel tendens mod økonomisk vækst og promoveringen af livsstile, med et højt klimaaftryk (eksempelvis alle de produktanbefalinger fra Temu, aliexpress o.lign. som man bliver mødt af, når man søger efter et produkt gennem en s'øgemaskine). Som Selwyn skriver, "in an immediate sense, algorithms are constantly pushing us toward environmentally-harmful options. In the longer-term they are perpetuating what Haider and Rödl term 'search engine-facilitated ignorance (and knowledge) logics related to the climate crisis.' In both ways, we need to encourage a different culture of online information that is more environmentally conscious, for not environmentally-protective."
tl;dr:
Tre primære metrikker gør sig gældende for elektroniske devices klimaaftryk: Eletricitetsforburg, produktionsudledninger, og genereringen af elektronisk affald (e-waste). Selv små. hverdagsvaner kan sammenlagt have store omkostninger. Et enkelt år af indkommende emails kan eksempelvis generere 136 kilogram af carbondioxid udledninger - svarende til at køre 320 kilometer i en bil.
Alle digitale aktiviteter bidrager på denne måde til energiforbrug - og derfor kan man ved at tracke ens personlige forbrug også finde områder hvor man kan forbedre ens eget forbrug- og udledninger.
Det er blevet projiceret, at digital opbevaring af data i 2040 vil kunne udgøre 14% af jordens totale udledninger - svarende til USA's samlede udledninger i 2021. Uden et skift til renere kilder for energi og mere bæredygtige tech-vaner, vil de miljømæssige omkostninger af den digitale alder kun intensiveres.
ISelvom indiduelle vaner og forburg virker insignifkant i det store billede, er den rene mægnde af forskellige devices og hardware med til at øge de miljømæssige konsekvenser. Kombineret med den konstante efterspørgsel efter nyere model, accelererer denne ubæredygtige cyklus klimakrisen.
Herfra foreslår artiklen konkrete tiltag til at reudcere ens klimaaftryk i forbindelse med ens elektroniske forbrug.
Før køb:
Køb genanvendt/genbrugt (refurbished/second-hand) devices frem for nyt. Hvis nyt, gå efter modeller som er effektive og har opnået certificeringen, eksempelvis i forhold til energieffektivitet.
Under brug:
Optimere ens strømforbrug - kun at trække strøm når noget er tændt. (Træk opladere ud når der ikke oplades, eksempelvis --> nogle devices trækker stadig strøm når de er tilsluttet, men slukket er fuldt opladet. Dette fænomen kaldes også for "phantom energy"). Opdater software og udskift brugte batterier for at forlænge elektroniks livstid. Invester i sol-energi og lign. for at oplade devices.
Efter brug:
Genbrug elektronik så meget som muligt. Mellem 2014 og 2020, grønhusgasudledninger fra eletronik og e-waste steg med 53%. Ved korrekt at genanvende elektronik kan værdibul materialer, som metal eller plastik, blive genbrugt, samtidigt med at man korrekt kan håndtere gifitige kemikalier som ellers kunne skade miljøet. Sensitive materialer som handdrives mm. kan formateres og genanvendes uden risiko for datalæk. Eletronik som stadig virker kan også sælges eller doneres for at maksimere deres levetid og sænke behovet for øget produktion.